Ønsker du også at blive bedre til at passe på miljøet? Der er heldigvis masser af retninger at gå i, når det kommer til at etablere flere vaner i hverdagen, som ikke belaster vores klima. Hvis du har brug for inspiration til at komme i gang, så læs med her i denne guide.
Transport med omhu
En af de mest forurenende kategorier, når det kommer til vores klimaaftryk i Danmark, er faktisk transport. Dette gælder både privat transport og fragt af varer. Det kan derfor være et rigtig godt sted at starte, hvis du ønsker at gøre en forskel, hvor det virkelig rykker. Når du handler på nettet, kan du sørge for at vælge en webshop, der er så klimavenlig som mulig i sin transport og produktion af varen.
Når du skal i skole, på arbejde eller ned at handle, kan det godt være fristende at tage bilen hver gang – hvis man altså har egen bil. Ønsker du at nedsætte transportforureningen, kan du i stedet benytte offentlig transport, hver gang det er muligt. Den helt grønne løsning kunne også være at tage cyklen i stedet, særligt hvis det kun lige er ned til den lokale købmand. Ellers kan du med fordel begynde at køre elbil eller hybridbil for privattransport med minimalt klimaaftryk.
Mad spiller en rolle
Det kræver energi at dyrke og transportere de madvarer, vi spiser i dagligdagen. Ved at skifte fra rødt til lyst kød og købe lokale råvarer, kan du forbedre dit klimaaftryk. Og hvis man køber lokalt producerede råvarer, når de er i sæson, sparer man klimaet for den lange transport fra udlandet, og man støtter samtidigt de lokale landmænd. Madspild er også vigtigt at være opmærksom på, så en god vane kunne være at lægge grundige madplaner, så man undgår at smide for meget mad ud. Det sparer også din økonomi!