Frisk luft er skønt, men for meget af det bliver hurtigt generende og køligt, når de sparsomme solskinstimer i Danmark skal nydes. Køb en læskærm og bliv kvit med blæst, og skab skygge for dig og havens planter efter behov. En simpel, men genial løsning til det danske klima.

De mange plusser ved at have en læskærm i haven suppleres af de mange anvendelsesmuligheder – på terrassen, altanen og i køkkenhaven. Både en stationær og en transportabel læskærm kan bruges til beskyttelse mod vind, sol og indkig, og du kan få dem i mange forskellige materialer. Nyd udetiden optimalt med en læskærm!

 

Hvad er fordelene ved en læskærm?

Fordelene er mange ved en læskærm på terrassen, altanen og i køkkenhaven. Afhængigt af hvilken model, du vælger, er en læskærm gavnlig det meste af året – både for dig med altan og dig med have.

 

Derfor er en læskærm genial på terrassen

Det smarte ved at have en læskærm på terrassen er, at du kan nyde solen uden en afkølende blæst. Du kan skærme for nysgerrige blikke, og i varme perioder kan du skabe skygge, hvis du vælger en lukket læskærm. En læskærm på terrassen er desuden en god måde at kombinere funktionen af hegn og læ, når små børn eller kæledyr skal holdes på terrassen.

 

Dur en læskærm på altanen?

Ja, en læskærm dur i den grad på en altan! Udepladsen i en lejlighed kan være begrænset til altanen – den er derfor ofte en højt elsket plads, så snart solens stråler kigger frem. Få flere timer på altanen med en læskærm, der både kan skærme mod vind, sol og indkig.

En læskærm på altanen skal naturligvis monteres sikkert, så den ikke rejser væk med blæsten næste gang, der kommer et vindpust. Gå efter en solid model, der blokerer 100 % for vinden eller vælg en let åben type, der tillader en let vind igennem. Sidstnævnte kan være en god løsning til dig, der bor nær vandet, hvor vindstyrken tit kan være særlig hård.

 

Hvorfor have en læskærm i køkkenhaven?

Oprindeligt stammer idéen om en læskærm fra de naturlige læhegn, du finder langs marker. De har til formål at beskytte afgrøder mod vind og udtørring.

Denne idé kan du med fordel videreføre i din køkkenhave eller andre steder i haven. Frugt og grønt vil gerne have både læ og skygge på udvalgte tidspunkter af året, ligesom visse buske som for eksempel hortensia elsker læ generelt.

 

Hvilke typer læskærme findes der?

De to primære typer af læskærme, der findes, er stationære og transportable. De stationære modeller fastmonteres og findes i både glas, træ og plastik. Du kan vælge en lukket eller en halvåben model, afhængigt af, om du ønsker at blokere for vind eller sol.

Den transportable læskærm kan bruges som en fleksibel løsning i haven eller på terrassen, hvor behovet for læ mod vind og sol veksler. Du kan også vælge en transportabel model til strandbrug eller til at have med, når børn eller kæledyr har brug for læ eller skygge. Denne type er typisk lavet i stof og formet som et åbent telt i en buet form.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.