Loftisolering er den efterisolering, der er lettest at gå til: der skal ikke røres ved facaden, arbejdet kan som regel gøres på en dag, og gevinsten er dokumenteret. Her er priserne, Bolius’ regnestykke på besparelsen — og den fejl, der kan koste dig en fugtskade.
Beregn prisen på din loftisolering
Loftets areal svarer nogenlunde til husets grundplan. Tallene er erfaringspriser inkl. moms, ikke et tilbud.
Regnet igennem på typiske størrelser
| Areal | Indblæsning i tilgængeligt loftrum | Manuel udlægning eller svær adgang |
|---|---|---|
| 80 m² | 9.500-13.500 kr. | 13.000-18.500 kr. |
| 130 m² | 15.500-22.000 kr. | 21.000-30.000 kr. |
| 150 m² | 18.000-25.500 kr. | 24.000-34.500 kr. |
Tallene er beregnerens egne satser ganget op og afrundet på samme måde. Arealerne er opgivet i m², altså kvm. De er overslag, ikke tilbud — brug dem til at vurdere, om et tilbud ligger i det rigtige leje.
Hvad koster loftisolering pr. m²?
| Husets grundplan | Erfaringspris | Bemærkning |
|---|---|---|
| Ca. 90 m² | 11.000-18.000 kr. | Mindre hus i ét plan |
| Ca. 130 m² | 15.000-25.000 kr. | Almindeligt parcelhus — samme størrelse som Bolius’ eksempel |
| Ca. 180 m² | 22.000-35.000 kr. | Større hus |
Priser inkl. moms. Erfaringstal fra branchekilder, august 2026. Der findes ingen officiel prisstatistik.
Hvorfor står der «fra 95 kr.» hos isolatørerne?
Fordi det er en fra-pris for den letteste variant: et højt, ryddet, tilgængeligt loftrum, hvor isoleringen kan blæses ind fra en slange på få timer, og hvor der ikke skal lægges gangbro eller flyttes noget. Findes den situation, er 95-125 kr. pr. m² en ægte pris.
De fleste lofter er bare ikke sådan. Skal isoleringen lægges manuelt mellem spær, er loftrummet lavt, ligger der gammel isolering der skal suges ud, eller skal der etableres gangbro og ventilation ved tagfoden, kommer du op i den anden ende af spændet. Det er derfor, vores erfaringstal ligger på 120-230 kr. pr. m² og ikke på forsidetallet.
Praktisk råd: når du sammenligner tilbud, så bed om prisen pr. m² færdigt arbejde inklusive gangbro, ventilation og bortskaffelse af gammel isolering. Ellers sammenligner du en fra-pris med en samlet pris.
Kan det betale sig at efterisolere loftet?
Videncentret Bolius har regnet et konkret eksempel igennem, og det er værd at kigge på, fordi det er et helt almindeligt hus:
Bolius’ regneeksempel
130 m² loft. 100 mm eksisterende isolering. Der lægges 200 mm oveni.
Resultat: 3.120 kWh sparet om året, svarende til 3.914 kr. ved opvarmning med naturgas — og 640 kg mindre CO2.
Med en pris på 15.000-25.000 kr. for arbejdet betyder det en tilbagebetalingstid på cirka 4-6 år ved den varmepris. Det er hurtigt, når man taler efterisolering.
Bemærk, at Bolius i samme artikel når frem til en langt længere tilbagebetalingstid — omkring 30 år — i et andet regneeksempel. Forskellen ligger i, hvor meget isolering der var i forvejen, og hvad varmen koster. Det siger noget vigtigt: tallet afhænger fuldstændig af udgangspunktet, og enhver side der lover dig én bestemt tilbagebetalingstid, gætter.
Hvornår kan loftisolering ikke betale sig?
- Der ligger allerede 300 mm eller mere. De næste lag sparer meget lidt.
- Nyt, velisoleret hus. Bygningsreglementets krav har været skrappe i mange år.
- Billig fjernvarme. Jo lavere varmeprisen er, jo længere tid tager det at tjene investeringen hjem.
- Taget skal skiftes inden for få år. Så vent, og tag isoleringen med i den opgave — det er billigere at gøre samtidig.
Hvor tyk bør isoleringen på loftet være?
De første 10-20 cm giver næsten hele besparelsen. Dobbelt så meget isolering giver ikke dobbelt så meget sparet, og det er derfor, spørgsmålet ikke er «hvor meget kan der ligge», men «hvor meget ligger der allerede».
| Det, der ligger i dag | Det, der giver mening at lægge oveni | Gevinst |
|---|---|---|
| Ingen eller under 100 mm | 250-300 mm | Størst — her ligger hovedparten af hele besparelsen |
| Ca. 100 mm | 200 mm | Bolius’ eksempel: 3.120 kWh om året på et 130 m² loft |
| 200-250 mm | 100 mm | Beskeden — regn tilbagebetalingstiden efter først |
| 300 mm eller mere | Ingenting | De næste lag tjener sig sjældent hjem |
Tykkelserne følger Bolius’ pointe om, at de første lag bærer besparelsen. Mål den eksisterende tykkelse med en tommestok i loftrummet, før du beder om tilbud — det er dét tal, hele regnestykket hænger på.
Få tre tilbud på loftisoleringen
Bed om, at tilbuddet oplyser den isoleringstykkelse der lægges på, og hvordan ventilationen ved tagfoden sikres. De to ting afgør både gevinsten og risikoen.
Gratis og uforpligtende. Du bestemmer selv, om du vil bruge et af tilbuddene.
Skal der være luft over loftisoleringen?
Isolering skal have luft over sig. Blokerer du luftspalten ved tagfoden — for eksempel ved at proppe isolering helt ud i skunken — kan fugten fra boligen ikke komme væk. Resultatet er kondens i tagkonstruktionen, og i værste fald skimmel og råd i spær og undertag.
Det er den klassiske fejl ved gør-det-selv-isolering, og den er dyr at rette. Bruger du et firma, så bed om at få skrevet ind i tilbuddet, hvordan ventilationen sikres. Et ordentligt firma har allerede tænkt over det.
Hvilken isolering er bedst til loftet?
Målt på isoleringsevne: ingen af dem. Stenuld (som Rockwool er et mærkenavn for) og glasuld er begge mineraluld med praktisk talt samme lambda-værdi. Vælger du efter isoleringsevne alene, er der ikke noget at vælge imellem.
| Materiale | CO2-aftryk pr. m² | Det, der taler for |
|---|---|---|
| Papirisolering | −11,19 kg CO2e | Binder mere CO2, end fremstillingen koster — og blæses let ind |
| Glasuld | 3,07 kg CO2e | Fem gange lavere aftryk end stenuld, samme isoleringsevne |
| Stenuld (Rockwool) | 16,48 kg CO2e | Tåler højere temperaturer — det tæller tæt på skorsten og aftrækskanaler |
CO2-tal fra Videncentret Bolius, 14. august 2024. Minus betyder, at materialet binder mere CO2, end det koster at fremstille.
Valget står altså mellem klimaaftryk og varmetålsomhed, ikke mellem godt og dårligt. Papir er et reelt alternativ på et tørt loft; er loftrummet fugtbelastet, eller skal der isoleres tæt på en skorsten, så vælg mineralsk.
Sådan er priserne regnet ud
Besparelsestallene stammer fra Videncentret Bolius, opdateret 18. januar 2023 — inklusive det konkrete eksempel med 130 m² og 200 mm ekstra isolering. Bolius er den bedst underbyggede offentligt tilgængelige kilde på området.
Priserne er erfaringstal fra branchekilder, indsamlet august 2026, og angivet som spænd, fordi der ikke findes officiel statistik. Beregneren ganger loftarealet med intervallet. Den kender ikke din nuværende isoleringstykkelse, og netop den afgør, hvor stor gevinsten bliver — derfor er beregningen en prisramme, ikke et løfte om besparelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster loftisolering?
Erfaringstallene ligger på 120-230 kr. pr. m² loft — typisk omkring 150 — og for et almindeligt hus 15.000-25.000 kr. inklusive moms. Er loftrummet let at komme til, og kan isoleringen blæses ind, ligger du i den lave ende. Skal der lægges manuelt mellem spær i et lavt rum, koster det mere.
Hvor meget sparer man ved at efterisolere loftet?
Videncentret Bolius regner et konkret eksempel: 130 m² loft med 100 mm eksisterende isolering, hvor der lægges 200 mm oveni. Det giver 3.120 kWh sparet om året, svarende til 3.914 kr. ved naturgas, og 640 kg mindre CO2.
Hvor tyk bør isoleringen på loftet være?
Det afhænger af, hvad der ligger i forvejen. Har du under 100 mm, giver 250-300 mm mest; har du 100 mm, er 200 mm oveni Bolius’ eget eksempel. Ligger der allerede 300 mm, tjener de næste lag sig sjældent hjem. Se tabellen i afsnittet om tykkelse.
Giver loftisolering håndværkerfradrag?
Ja. Isolering af tag og loft står på skat.dk’s liste over grøn istandsættelse. Kun arbejdslønnen kan trækkes fra, så bed om at få den specificeret på fakturaen.
Skal der være ventilation over isoleringen?
Ja. Isoleringen må ikke lukke af for luftspalten ved tagfoden, og der skal være luft over isoleringen, så fugt kan komme væk. Isolerer du helt ud i skunken og blokerer ventilationen, risikerer du fugt og skimmel i tagkonstruktionen. Det er den fejl, gør-det-selv-arbejde oftest laver.
Hvilken isolering er bedst til loftet?
Stenuld (Rockwool) og glasuld isolerer stort set lige godt — forskellen er klimaaftrykket og varmetålsomheden. Glasuld har 3,07 kg CO2e pr. m² mod stenulds 16,48, mens stenuld tåler højere temperaturer tæt på skorsten. Papirisolering har et negativt aftryk og er et reelt valg på et tørt loft. Se tabellen i afsnittet om materialevalg.
Læs også
Kilder
- Videncentret Bolius: Kan efterisolering betale sig? — regneeksempel og besparelse, opdateret 18. januar 2023
- Skattestyrelsen: Håndværkerfradrag — isolering af tag og loft på den grønne liste
- Videncentret Bolius: Sådan vælger du ny hulmursisolering — Henrik Bisp (fagekspert) og Malte Abildgaard Christensen, 14. august 2024 — CO2-aftryk pr. m² for stenuld, glasuld, papir og træfiber
- Branchekilder — prisintervaller pr. m², indsamlet august 2026