Når det er tid til at udskifte eller blot købe nye lamper, så kan være en udfordrende opgave at skulle kaste sig over. Der er mange ting, som man bør være opmærksom på, når den helt rigtige lampe skal findes. Det kan være alt imellem placering af lampen, type af belysning, udseendet på den og hvor kraftig en pære, der skal være i.
Det er enormt vigtigt at finde en flot og behagelig lampe, for god belysning skaber nemlig stemning i hjemmet. Herunder kan du finde råd, så du kan finde de helt rette lamper til dit hjem.
Placeringen af lampen er afgørende
Det første du bør gøre for at vælge de helt rette lamper er at finde ud af, hvor du mangler belysning i hjemmet. Det kan være, det er over spisebordet, ved sofaen, i køkkenet, entreen eller soveværelset, at du mangler en lyskilde.
Når du har konkluderet, hvor lyset mangler, så peger det dig allerede i en retning af, hvilken lampetype du skal have, og derfor er placeringen så afgørende.
Overvej hvilken lampetype du ønsker
Når du har fundet ud af, hvor dine lamper skal være, så kan du begynde at planlægge, hvilken slags lampe du ønsker. Der findes nemlig flere forskellige lampetyper.
Hen over et spisebord vil det eksempelvis være oplagt at have nogle flotte pendellamper, som hænger ned fra loftet. Det kunne eksempelvis være nogle stilrene Caravaggio lamper, som giver et koncentreret lys, der ikke blænder. Der findes også lampetyper med fod, som kan stå på enten bord eller gulv, hvilket kan være oplagt på kontoret.
Find dit yndlingsdesign
Der er forskellige måder, hvorpå du kan vælge en lampes design. Du kan vælge en lampe ud fra dit umiddelbare første indtryk. Du kan vælge en lampe, der passer ind i den indretningsstil, som du allerede har i dit hjem, eller du kan vælge ud fra designerens andre designs og historie.
Det er dog vigtigt, at du ikke tænker udelukkende på det ydre. Det er nemlig også vigtigt, at lampens lys ikke blænder eller på anden måde er forstyrrende. Det er derfor altid en god idé at undersøge, om det er muligt, at se den lampe du ønsker i brug, inden du foretager dit endelig valg.
Det er okay at spørge
Hvis du stadig er i tvivl om, hvad der er det rigtige, så skal du huske, at det ikke er nogen skam at forhøre sig hos folk, som arbejder med lys og lamper til dagligt. De kan oftest også anbefale lampetyper og størrelser efter dine behov.