Når du skal ud og købe en ny bolig, er der altid lidt mere på spil end ellers, fordi der er så mange penge på højkant og boligkøb er da også vægtet som et af de største livsinvesteringer, som vi mennesker foretager. Der kan derfor være god grund til at få professionel hjælp til hele processen omkring boligkøbet, fordi der er mange juridiske og økonomiske faktorer på spil, som man som lægmand ikke altid er inde i. Når du dermed har brug for at få rådgivning og tryghed omkring boligkøbet, så guider vi dig her til, hvordan dette kan forløbe. Læs med her og bliv klogere på dit næste trygge boligkøb.
Få professionel hjælp til boligkøbet af en køberrådgiver
Det er ret almindeligt, i forbindelse med et huskøb/salg, at sælger er dækket godt ind rent juridisk af den ejendomsmægler, der står for handlen. Der er dog det ved det, at køber er mere overgivet til sig selv og skal gøre noget mere aktivt for at sørge for, at det også går retmæssigt for sig for købers vegne. Hvad kan du så bruge en køberrådgiver til? En køberrådgiver kan hjælpe med:
- Prisforhandlingen
- Den juridiske gennemgang af købsaftalen og handlens dokumenter
- Byggeteknisk gennemgang af boligen
- Skøde
- Refusionsopgørelse
- Andre relevante emner
En køberrådgiver står for hjælp til mere end hos en boligadvokat
Med en professionel køberrådgivning får du dermed meget mere for pengene end ved en boligadvokat. Der er dermed tryghed under flere af processerne omkring boligkøbet ,som kan spille afgørende ind i sidste ende, såfremt man ikke har haft dette under luppen. En byggeteknisk gennemgang af boligen kan for eksempel komme på tale, når man har kig på en nedlagt landbrugsejendom, hvor man køber den som beset. Her behøver sælger ikke at få udarbejdet en tilstandsrapport og der kan ikke tegnes ejerskifteforsikring. Derfor er det ekstra vigtigt med en byggeteknisk rådgivning, der både kan være med til at pege på fejl og mangler, som man kan bruge i forhandlingen, men også pege på de ting, som man efterfølgende skal have udbedret samt hvad det vil koste for køber.
Få set på købsaftalen
Der er det, der hedder aftalefrihed i alle kontrakter, hvilket gør, at man faktisk kan aftale sig frem til hvad som helst i en endelig købskontrakt. Derfor er det ekstra vigtigt at få en professionel køberrådgiver til at læse det hele i gennem og se på, om det holder og om det kunne være til ulempe for køber, hvis der står nogle aftaler, som køber skal rette sig ind under. Det er også muligt at få tilføjet aftaler, som køber er særligt interesseret i at få på skrift og underskrift, så der ikke er nogen tvivl efterfølgende om penge og ansvarsfordeling i forskellige henseender. Disse aftaler kan en professionel køberrådgiver også hjælpe med, især hvis du er førstegangskøber og synes, at det hele virker ret uoverskueligt.
Skab tryghed omkring købsprocessen og glæd dig!
Det skal gerne være en glædelig begivenhed at købe sit næste hjem for mange år frem i tiden og med en professionel køberrådgiver kan I læne jer tilbage og trygt glæde jer!