Hulmursisolering: pris, besparelse og hvornår det kan betale sig

Hulmursisolering er den efterisolering, der tjener sig hjem hurtigst — men kun hvis muren rent faktisk er tom. Er der allerede isolering i hulrummet, falder gevinsten til en fjerdedel. Her er priserne, den dokumenterede besparelse og de tilfælde, hvor du skal lade være.

Hvad er hulmursisolering?

Hulmursisolering er isolering, der blæses ind i hulrummet mellem husets for- og bagmur. Murerne i danske huse fra cirka 1930 til 1980 er næsten altid hulmure — to skaller med en luftspalte imellem — og den spalte står i mange huse stadig tom.

Arbejdet foregår udefra: firmaet borer huller i fugerne, blæser granulat eller uld ind under tryk og lukker hullerne igen. Der bliver ikke rørt ved noget indvendigt, og du kan bo i huset imens. Det er dét, der gør hulmursisolering til den billigste efterisolering pr. sparet kWh — og samtidig den, der er sværest at fortryde, for isoleringen kan ikke bare tages ud igen. Maskinen kan i øvrigt lejes, så du kan godt selv hulmursisolere — det koster dig bare håndværkerfradraget.

Hvad koster hulmursisolering?

Priser inkl. moms. Erfaringstal fra flere branchekilder, august 2026 — der findes ingen officiel prisstatistik på området.

Hvor meget sparer du?

Det er her, tallene bliver interessante — og hvor de fleste sider springer det vigtige forbehold over. Videncentret Bolius regner med:

Kilde: Videncentret Bolius, opdateret 18. januar 2023.

Forskellen er altså næsten fire gange. Derfor er det første spørgsmål til enhver isolatør ikke “hvad koster det”, men “er der overhovedet plads i muren”. Et seriøst firma borer et prøvehul og kigger efter med kamera, før det giver en pris.

Hvordan kan du se, om hulmuren allerede er isoleret?

Det kan du ikke se udefra — og det er derfor, spadestikket skal tages før tilbuddet. Tre ting peger på svaret:

1. Prøvehullet. Isolatøren borer et enkelt hul i en fuge og kigger ind med kamera eller endoskop. Det er den eneste metode, der giver et sikkert svar, og et seriøst firma gør det gratis som en del af tilbuddet.
2. Byggeperioden. Huse fra før cirka 1930 er ofte massivt murede uden hulrum. Huse bygget efter 1980 blev typisk isoleret fra starten — men ikke altid nok efter nutidens målestok.
3. Lukkede huller i fugerne. En raekke jaevnt fordelte, tilmurede propper i facaden betyder, at nogen har isoleret før dig. Så er spørgsmålet ikke om, men hvor godt — og med hvad.

Svaret afgør hele regnestykket: 103 kWh pr. m² i en tom mur mod 26 kWh i en, der allerede er delvist isoleret. Et tilbud, der ikke nævner murens tilstand, er et gæt på en faktor fire.

Hvornår du skal lade være

• Massiv mur. Huse fra før cirka 1930 har sjældent hulrum. Så er alternativet indvendig eller udvendig efterisolering — begge dele er dyrere og mere indgribende.
• Revnet eller utæt facade. Isolering leder fugt ind, hvis vandet allerede kommer gennem formuren. Sæt facaden i stand først.
• Slagregnsudsat gavl mod vest. Her bør du få en byggesagkyndig til at vurdere det, før du blæser isolering ind.
• Muren er allerede isoleret. Med 26 kWh pr. m² i besparelse bliver tilbagebetalingstiden så lang, at pengene ligger bedre i loftet.

Hvilket materiale skal du vælge?

Isoleringsevnen er stort set den samme, uanset hvad du vælger. Forskellen ligger to andre steder: i klimaaftrykket og i, hvor meget fugt materialet kan tåle.

CO2-tal fra Videncentret Bolius, 14. august 2024. Minus betyder, at materialet binder mere CO2, end fremstillingen koster. EPS med grafit isolerer cirka 20 procent bedre end de øvrige, men kuglerne kan løbe ud, hvis der senere bores i muren.

Fugten afgør valget. Papir og træfiber må ikke bruges i en hulmur, der er unormalt fugtbelastet, mangler sokkelpap eller er udsat for kraftig slagregn — altså mange huse tæt på kysten eller på åbne marker. Der skal der vælges et mineralsk materiale. De to biobaserede er kun det grønne valg i en mur, der kan bære dem.

Kan du få tilskud til hulmursisolering?

Nej — og det er værd at vide, før du udskyder arbejdet i håb om en pulje. Energirenoveringspuljen giver tilskud til udvendig isolering af massiv og let ydervaeg, til efterisolering af tag og loft og til terrændæk. Men den skriver det direkte: der gives ikke tilskud til kælderydervaegge og hulmur.

Den støtte, der faktisk kan bruges på en hulmursisolering, er håndværkerfradraget. Isolering af ydervaegge står på skat.dk’s liste over grøn istandsaettelse, og du traekker arbejdslønnen fra — ikke isoleringsmaterialet. Bed derfor firmaet specificere løn og materiale hver for sig på fakturaen; gør det ikke det, kan du ikke bruge fradraget.

Isolér det rigtige først

Bolius’ pointe er værd at tage med: de første 10-20 cm isolering giver næsten hele besparelsen. Dobbelt så meget isolering giver ikke dobbelt så meget sparet. Derfor giver det som regel mest mening at tage det, der mangler helt, før man forbedrer det, der allerede er i orden.

For de fleste huse betyder det: hulmuren først, hvis den er tom, og derefter loftet. Og hvis du overvejer en varmepumpe, så isolér før du får den dimensioneret — ellers betaler du for et større anlæg, end du får brug for.

Ofte stillede spørgsmål