At bore i beton går galt på tre måder: boret brænder af, hullet bliver for stort, eller pluggen sidder løs, når den skal bære noget. Alle tre kan undgås, og det kræver ikke professionelt værktøj — det kræver, at man ved, hvilken slags beton man har fat i, og at man vælger bor og plug derefter.
Her er rækkefølgen, prisniveauerne, og de tilfælde hvor det er en dårlig idé at gøre det selv.
Først: er det beton, letbeton eller tegl?
De tre materialer opfører sig helt forskelligt, og de kræver hver sin plug. Det er den mest almindelige fejl i hele opgaven.
Beton støver gråt og fint, og boret arbejder sig langsomt frem. Materialet er hårdt hele vejen igennem.
Letbeton og gasbeton støver hvidt og groft, og boret går næsten for let. Her holder en almindelig nylonplug ikke — der skal bruges specialplugs til porøst materiale.
Tegl og mursten støver rødt. Rammer du en hulmursten, mister boret modstand midtvejs, og pluggen skal kunne spænde ud i hulrummet.
Kan du ikke se det udefra, så bor et prøvehul et sted, der ikke er synligt, og se på støvet. Det tager to minutter og afgør resten af opgaven.
Bor og maskine
Til beton skal der bruges et bor med hårdmetalskær. Til enkelte huller i en almindelig væg klarer en slagboremaskine det. Skal der bores mange huller, eller er betonen armeret og hård, er en borehammer med SDS-fatning den rigtige maskine — den slår frem for at presse, og det er forskellen mellem et hul på tredive sekunder og et hul på fem minutter med et ødelagt bor.
Rammer du armeringsjern, kan du høre det: boret bider ikke længere, og støvet skifter farve. Bor ikke videre. Flyt hullet et par centimeter, eller skift til et bor beregnet til jern, hvis hullet skal blive, hvor det er.
| Opgave | Prisniveau | Bemærkning |
|---|---|---|
| Sæt betonbor, 5-12 mm | 150-350 kr. | Holder til mange huller i almindelig beton |
| Slagboremaskine | 500-1.500 kr. | Rækker til enkeltopgaver i huset |
| Borehammer med SDS | 1.200-3.500 kr. | Kan lejes i byggemarkedet for 200-400 kr. pr. dag |
| Håndværker, timepris | 450-750 kr. + moms | Relevant ved armeret beton eller ved installationer i væggen |
Sådan bliver hullet rigtigt
Mål op og markér med en spids. Bor et par millimeter i uden slag, så boret ikke vandrer. Slå derefter slagfunktionen til og bor lige ind — ikke skævt, ikke med vrid. Boret skal trækkes ud et par gange undervejs, så støvet kommer med ud; det er støvet, der får bor til at overophede.
Bor omkring en centimeter dybere end pluggens længde, og støvsug hullet, før pluggen sættes i. En plug i et hul med støv i bunden når ikke i bund, og så bærer den ikke det, den er beregnet til.
Skal noget bære reelt tungt, er kemisk anker eller ekspansionsbolt det rigtige valg frem for nylonplug. Det gælder tv-beslag med udtræk, hylder med bøger, og alt hvor belastningen sidder et stykke fra væggen.
Tjek altid, hvad der ligger i væggen først
El og vand ligger sjældent, hvor man tror. Tommelfingerreglen om lodrette og vandrette føringszoner holder i nybyggeri, men ikke i en villa, der er bygget om tre gange. En billig kombidetektor koster 200-400 kr. og finder både metal og strømførende ledninger.
I badeværelser og vådrum er der en ekstra grund til at holde igen: bores der gennem membranen, opdager man det først, når fugten har fundet vej et andet sted. Der er det billigere at få en fagmand til at gøre det.
Når det er væggen, der skal bære træningsudstyr
Der er en type opgave, hvor betonborets kvalitet er det mindste problem: når væggen skal bære noget, der bevæger sig og belastes dynamisk. Et vægmonteret stativ til styrketræning er det tydeligste eksempel. Det skal ikke bare bære sin egen vægt, men den vægt der hænger på stangen — og belastningen skifter retning i hvert løft.
Her er reglen enkel: en gipsvæg med tomrum bagved kan ikke bære det, uanset hvilke plugs der følger med i kassen. Det skal være beton, tegl eller en væg med dokumenteret bagvedliggende konstruktion, og boltene skal sidde i fast materiale hele vejen. Overvejer man et foldbart rack på væggen, er det derfor væggen — ikke racket — der er den bindende begrænsning. Til gengæld er der en pladsgevinst: den type stativ stikker typisk 15-25 cm ud, når det er foldet ind, og 100-120 cm frem, når det er slået ud.
Er væggen ikke egnet, og må der ikke bores — i en lejlighed er det tit tilfældet — findes der fritstående løsninger, der ikke skal fastgøres. De fylder mere, men de kræver ingen huller.
Kort huskeliste
Se på støvet, før du vælger plug. Brug hårdmetalbor. Træk boret ud undervejs. Støvsug hullet. Vælg anker efter belastning, ikke efter hvad der lå i skuffen. Og find ud af, hvad der ligger i væggen, inden maskinen tændes.
Fem trin, og de dækker langt de fleste huller, der skal bores i en dansk bolig.