Fliserens er en af de opgaver, hvor valget sjældent handler om, hvad der er mest effektivt, men om hvad der passer til fladen. Der er reelt fire metoder i brug, de tager vidt forskellig tid, og de belaster belægningen forskelligt. Her er, hvad de hver især kan, så du kan vælge efter din flade i stedet for efter maskinen.
1. Kost, vand og et middel
Den langsomme metode, der er skånsom mod alt. Fladen fejes tør, midlet får lov at virke — typisk et døgn eller mere — og derefter skrubbes der efter med en stiv kost.
Tidsforbrug: en formiddag på 30-40 kvadratmeter, plus ventetiden. Belastning på belægningen: praktisk talt ingen. Fugesandet bliver liggende.
Det er den rigtige metode på natursten, på ældre betonfliser med porøs overflade, og alle steder hvor fugerne i forvejen er åbne.
2. Højtryksrenser
Den hurtige metode med den største risiko. Med en roterende fladerenser kommer man igennem en almindelig terrasse på et par timer, og resultatet er synligt med det samme.
Prisen er fugesandet. En smal stråle ført lodret ned i fugen fjerner mere sand på et øjeblik, end en sæsons regn gør, og på ældre betonfliser river trykket den yderste, tætte overflade op — hvorefter fladen bliver grøn hurtigere næste gang, fordi der er flere porer at sidde fast i.
Brug fladerenser frem for punktdyse, arbejd på skrå, og regn med, at der skal fyldes fugesand i bagefter. Uden det trin er metoden ikke færdig.
3. Mekanisk fugerens
En roterende børste på et skaft, der tager ukrudt, mos og sammenpakket jord ud af selve fugen. Den er stærk på det, de to første metoder ikke rører: rødder, der sidder nede i fugen.
Stålbørster skærer gennem alt og ridser betonfliser. Nylonbørster er langsommere og skånsomme. Vælg efter belægningen, ikke efter, hvad der følger med maskinen.
Også her gælder, at fugen står åben bagefter og skal fyldes.
4. Professionel behandling
Et firma bruger typisk en kombination af middel, mekanisk rens og lavtryksskylning, og forskellen ligger sjældent i maskinen — den ligger i, at fladen bliver gennemgået systematisk, og at fugerne bliver reetableret som en del af arbejdet.
Det er værd at overveje på store flader, på flader man ikke kan komme til med en almindelig slange, og hvor belægningen er dyr nok til, at en fejl koster mere end arbejdet.
Bed om, at tilbuddet skiller rensning og opfyldning af fuger ad som separate poster. Det er dér, forskellen på to tilbud som regel ligger.
Sådan vælger du
- Natursten, marmor, travertin: metode 1. Ikke syre, ikke højtryk.
- Ældre betonfliser med ru overflade: metode 1, eventuelt 3 på fugerne.
- Nyere betonsten og granit i god stand: 2 eller 3, med efterfølgende fugesand.
- Fuger, der er groet helt til: 3 først, derefter 1 på selve stenene.
- Klinker og fliser indendørs: 1, altid — og aldrig stålbørste.
En mere detaljeret gennemgang af midlerne og hvad de gør ved de forskellige stentyper findes her: fliserens.
Hvornår er rensning ikke svaret?
Er stenene skæve, sunket uens eller knækkede, hjælper ingen af metoderne. Så er det bundlaget, der har givet sig, og fladen skal tages op. Skillelinjen er praktisk: kan fladen bringes i orden fra oven, er det vedligehold. Skal du under stenene, er det et anlægsarbejde — og en helt anden udgift.