En belægning bærer ikke, fordi stenene er tunge. Den bærer, fordi hver sten låser mod naboen, og det er sandet i fugen, der overfører trykket fra sten til sten. Forsvinder sandet, holder fladen op med at være én flade og bliver til mange løse sten, der hver især kan vippe. Det er derfor, udvaskede fuger er den skade, der bliver dyrest, hvis den får lov at stå.
Det gode er, at fugen advarer længe før, den giver op.
De fire tegn, du kan se selv
- En sten vipper, når du træder på kanten. Det er det tidligste tegn. Fugen omkring den har mistet nok sand til, at stenen ikke længere støtter mod naboerne.
- Fugen er blevet dybere end for et år siden. Stik en skruetrækker ned. Er der mere end en centimeter ned til, hvor sandet begynder, er den på vej.
- Der samler sig sand i afløbet eller ved fladens laveste kant. Sandet er ikke forsvundet — det er flyttet, og det er flyttet med regnvandet.
- Vandet bliver stående i lavninger efter regn. Når enkelte sten har sat sig, ændrer faldet sig lokalt, og så løber vandet ikke længere væk.
Hvorfor sandet forsvinder
Tre ting står bag stort set alle tilfælde.
Højtryksrenseren. En smal stråle ført lodret ned i fugen fjerner mere sand på ti sekunder, end regnen gør på en sæson. Det er den mest almindelige årsag, og den er selvforskyldt. Arbejd på skrå, hold afstand, og brug en fladerenser frem for punktdyse på en fuget belægning.
Forkert fald. Løber vandet hen over fladen i stedet for væk fra den, tager det sand med hver gang. Fald væk fra huset skal være mindst én centimeter pr. meter på en terrasse og to på en indkørsel.
Manglende kantsikring. Uden en fast kant skrider den yderste række langsomt udad. Så åbner fugerne sig indefra, og sandet har et sted at løbe hen.
Sådan fylder du op igen
Arbejdet i sig selv tager en formiddag på en almindelig terrasse, og det kræver ikke andet end en kost.
Vent til fladen er helt tør. Fugtigt sand klumper og bliver hængende oven på stenene i stedet for at løbe i bund. Fej sandet diagonalt hen over fugerne i flere omgange frem for at hælde det ud i en bunke. Bank fladen let igennem — en gummihammer eller en pladevibrator med gummiplade — så sandet sætter sig, og fej så en gang mere. Det synker altid, og de fleste stopper en omgang for tidligt.
Vand til sidst med en spreder, ikke med stråle. Og hold trafikken væk det første døgn.
Vælg fugesandet efter fugebredden
Der er reel forskel på typerne, og valget afgøres af, hvor bred fugen er, og hvor meget fladen belastes. Almindeligt fugesand fungerer i smalle fuger på terrasser. Bredere fuger og indkørsler kræver et grovere materiale, der ikke bare skyller ud igen, og på flader, hvor ukrudtet er hovedproblemet, findes der bundne typer, der stivner efter vanding. De koster mere og er sværere at rette efterfølgende.
En gennemgang af typerne og hvilken fugebredde de hver især passer til, findes i denne oversigt over fugesand.
Hvornår er det ikke længere et fugeproblem?
Er stenene skæve, knækkede eller sunket uens, hjælper nyt sand ikke. Så er det bundlaget, der har sat sig, og fladen skal tages op og lægges om. Skillelinjen er simpel: kan du rette fladen op ved at fylde fugerne, er det vedligehold. Skal du under stenene, er det et anlægsarbejde.