Select Page

Slibning af bordplade

Ser din køkkenplade slidt og medtaget ud? Det er nemt at gøre den fin og indbydende igen!

Bordplader rundt omkring i køkkenet, stuen og resten af boligen bruges dagligt og er derfor meget udsatte for skrammer, ridser og anden slitage, der kan give bordpladen et meget falmet udtryk. Hvis dette også er tilfældet med dine bordplader så kan slibning og efterbehandling være den rette løsning for at give din bordplade liv igen, så du også slipper for at skulle udskifte hele bordpladen.

Det tager kun et par timer at slibe og efterbehandle din bordplade, og i det følgende er der beskrevet en gør-det-selv guide samt.

Det skal du bruge

Først skal du bruge en elektrisk excentersliber eller rustepudser og sandpapir til dem i korn 80, 120 og 240. Husk også altid sikkerhedsbriller og høreværn.Den elektriske excentersliber bruges til de fleste områder og sandpapiret bruges til de områder, hvor den elektriske excentersliber ikke kan komme til.

Du skal også bruge olie til bordpladen, i dette tilfælde en hvid bordolie. Til at smøre olien på bordpladen skal du bruge slibeklodser med poleringspuder. Slutteligt skal du bruge et par klude til at polere med.

Step-by-step guide til at slibe din bordplade samt efterbehandle den

  1. Tør bordpladen af

Først tører du bordpladen af, så der ikke er madrester eller andet skidt eller snavs tilstede på bordpladen. Bordpladen skal have en ren overflade.

  1. Undgå ridser – dæk med malertape

Dæk alle kanter med malertape såsom kanter ved vask, komfurer eller lignende. Det sikrer, at de ikke bliver ridset eller tager skade af maskinen eller sandpapiret. Dette gælder også op imod tilstødende skabe eller vægge.

  1. Brug 3 forskellige slags sandpapir

Brug 3 slags forskellige sandpapir til din elektriske sliber. Start med en grov korn på 80, som tager hakker i bordet. Brug så korn 120 og afslut med 240 for at få en fin og blød overflade.

  1. Slib med årerne

Så skal der bare slibbes løs. Slib med rolige bevægelser i årernes retning. Hvis du sliber på tværs af årerne kan det nemlig ridse bordpladen.

  1. Vær grundig og tag den med ro

Vær grundig og slib hele bordpladen jævnt og smukt.

  1. Find støvsugeren frem

Når du har støvsuget bordpladen så få støvsuget den. Herefter er du klar til at slibe kanter og hjørner.

  1. Brug slibeklods eller kantsliber til de svære områder

Brug slibeklodsen til at slibe detaljer omkring vasken og i hjørner.

  1. Få kanten helt lige

Slib også kanten af bordpladen med en slibeklods. På den måde får du en flot lige kant uden buler og ujævnheder.

  1. Brug løst sandpapir ved vandhanen

Det kan være svært at komme til under blandingsbatteriet så her kan du med fordel slibe med løst sandpapir.

  1. Fjern slibestøvet

Inden du giver bordpladen olie, så skal den tørres helt ren for slibestøv. Her kan du med fordel bruge en opvredet klud. Kør den gerne over bordpladen et par gange.

  1. Så skal der olie på

Brug en poleringspude til at fordele og massere olien helt ned i bordpladen. Du kan købe en poleringspude i dit byggemarked.

  1. Tjek brugsanvisningen

Læs altid brugsanvisningen inden du smører bordpladen ind i olie, så du gør præcist som anvist.

  1. Giv bordpladen en god omgang massage

Hæld olien i et tyndt lag ud på bordet og massér olien ned i bordpladen med poleringspuden.

  1. Den sidste olie

Brug dine kræfter, så du får masseret olien godt ned i bordpladen. På den måde kommer bordpladen til at fremstå flot og mere modstandsdygtig overfor skidt og snavs. Lad olien blive liggende i ca. 5-10 minutter, så bordpladen kan suge så meget olie som muligt.

  1. Tør og polér

Tør det overskydende olie af med en klud og polér bordpladen med kluden med roterende bevægelser.

  1. Undgå brand

Husk at en olieklud kan selvantænde, så den burde du altid ligge i en frostpose eller i et glas med tætsluttende låg, inden den smides i skraldespanden.

  1. Så er du færdig

Så er du færdig med dit gør-det-selv projekt af slibning af din bordplade samt efterbehandling heraf. En sidste note er at lade bordpladen stå ubenyttet i 5-10 timer efter behandlingen for at lade den hærde ordentligt.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med EventButler.

Har du spørgsmål til slibning af bordplade?

Så stil dem endelig nedenfor.

Se også oversigten til VVS i hele Danmark.